Et af principperne bag PRINCE2 er, at projektet skal have fortsat forretningsbegrundelse gennem hele projektet. Forretningsbegrundelsen analyseres og dokumenteres i business casen.

 

Fra output til udbytte

 

Projekter leverer outputs eller produkter som gennem implementering i driftsorganisationen forhåbentligt leverer forretningsudbytte. En god måde at syretester et projekt inden det igangsættes er at udarbejde en indledende business case.

 

En simpel måde at komme i gang med business casen er at analysere projektet via følgende parametre:

 

–       Hvilke outputs / produkter projektet skal levere

–       Hvilke forandringer skaber implementeringen af disse outputs / produkter

–       Hvilke ønskede resultater kommer der ud af forandringerne

–       Hvilke negative resultater eller konsekvenser kommer der ud af forandringerne

–       Hvordan kan disse resultater (positive og negative) måles som udbytte (negativt og positivt)

 

Som et eksempel kan et projekt levere et nyt salgssystem. Resultatet kan være hurtigere og mere præcist behandling af kundeordre. Udbyttet kan måles som reducerede omkostninger på ordrebehandling på 15%.

 

Bidrager projektet til opnåelse af de strategiske mål?

 

Når projektets outputs, resultater og udbytter er analyseret skulle de helst være i overensstemmelse med de overordnede strategiske mål for virksomheden. Hvis der ikke er en klar sammenhæng risikerer man et projekt der måske har en positiv business case spilder tid og ressourcer, hvis det ikke samtidigt bidrager til opnåelse af de strategiske mål.

 

Få hjælp til at komme i gang med business cases

 

Vores konsulenter kan hjælpe jer i gang med at bruge business cases som et strategisk værktøj inden i sætter gang i projekter. Herunder også at analysere indholdet i projektet så den optimale forretningsværdi opnås.

 

Kontakt Morten Askholm for en uforpligtende dialog omkring, hvordan vi kan bidrage i forhold til udarbejdelsen og analyse af business cases og forretningsmuligheder.